Marvel skubber alle andre film end Deadpool 3 ud af 2024

Captain America: Brave New World, Thunderbolts og Blade ankommer senere end tidligere planlagt.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-11-10

Det skyldes måske primært den nu afsluttede SAG-AFTRA-strejke i Hollywood, men muligvis også at Marvel er ved at rekonfigurere fremtiden, og det har nu resulteret i massive forsinkelser af en lang række projekter.

Det er blevet afsløret, via Variety, at Marvel har rykket en række film rundt, så nu kommer Deadpool 3 godt nok i 2024, mere specifikt d. 26 juli, men alle andre 2024-film er blevet skubbet.

Det betyder at Captain America: New World Order er blevet rykket til d. 14 februar 2025, Thunderbolts er rykket til d. 25 juli 2025 og Blade ankommer nu d. 7 november 2025.

Dermed kommer der til at være lidt større pauser imellem MCU-projekter, og der er særligt tale om en lang ventetid imellem The Marvels, der ankommer i biograferne i dag, og Deadpool 3 om små ni måneder.

Tror du at det her var den rigtige beslutning?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage