Suicide Squad: Kill the Justice League fremvises på onsdag

Rocksteady er klar til at vise os hvad der har ændret sig.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-11-14

Det var meningen at Rocsteadys næste store spil, et spil der har taget godt og vel 10 år at nå frem til, skulle være udkommet tilbage i maj, men efter en mildest talt kontroversiel fremvisning besluttede studiet sig for at skubbe spillet noget der ligner 10 måneder til d. 2 februar.

Og nu er de parate til at vise os hvad der har ændret sig. I en besked på X har Rocksteady afsløret, at de vil kickstarte en videoserie, der fokuserer på alt hvad spillet har at byde på, og det første afsnit dukker frem fra gemmerne i morgen.

Det første afsnit fokuserer på "story & gameplay", som må siges at være ret essentielle dele af den samlede oplevelse.

<social>https://twitter.com/suicidesquadRS/status/1724125055544889829</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage