Unity, Naughty Dog, Bungie, Media Molecule, Digital Extremes, Amazon Game Studios - et utal af større studier i branchen har måtte fyre mange, mange tusinde ansatte i løbet af de sidste seks måneder, og midt i alt det, så har Atlus, der står bag blandt andet Persona-serien, valgt at gøre det helt modsatte.
Famitsu kan nemlig rapportere, at studiet, der arbejder på Metaphor: ReFantazio, Persona 6 og en række andre projekter også, belønner dets ansatte med en ret signifikant lønstigning.
Mere specifikt er der tale om en generel hævning af lønniveauet for samtlige ansatte med 15%, og det træder i kraft fra april 2024.
"As a result of this revision, the starting salary for new graduates will increase from 257,000 yen to 300,000 yen, and the average annual salary for current employees will increase by 15 percent. Additionally, due to strong overseas business development, starting in fiscal 2021, we will be paying performance bonuses funded by worldwide profits."
Vi kan ikke andet end at sige; godt gået, Atlus!