Grundet lidt for hurtig ekspandering, og en afgørende investering fra Saudi-Arabien der faldt igennem i sidste øjeblik, så forsøger Embracer Group febrilsk at spare penge, så de kan vende tilbage til en langtidsholdbar økonomisk profil. Det involverer fyringer, studielukninger og aflivning af et hav af interne projekter.
Vi har allerede rapporteret om fyringerne indtil videre, men det er slet ikke alt. Som VGC skriver har virksomhedens ledelse afsløret, at over 15 projekter er blevet lukket ned på tværs af studier som Amplifier, Freemode, Gearbox, Plaion, Saber Interactive og THQ Nordic.
Vi ved faktisk ikke meget om de projekter der er blevet lukket ned, udover at rygterne peger på at Free Radical, studiet der blev bragt tilbage fra de døde af netop Embracer for at lave et nyt TimeSplitters, de står overfor en lukning, så mon ikke dette nye spil i serien er blandt de 15?
Desuden har Embracer afsløret, at der kommer til at være yderligere nedlukninger:
"Since the end of Q2, in respect of due process and commercial sensitivity, we will not comment on the specifics, but further restructurings, closures, buyouts, are in process, and that will lead to additional headcount reductions."