EA finansierede udvikleren Final Strike Games' Rocket Arena, der udkom tilbage i 2020, og som godt nok var en succes til at starte med, men hvor interessen er dalet som årene er gået. Nu lader det til at spillet, der udelukkende spilles online, ikke bare ikke få mere støtte, men bliver lukket helt og aldeles ned.
Som GameRant skriver har EA delisted og stoppet al salget af Rocket Arena med øjeblikkelig virkning, og uden nogen pressemeddelelse fra hverken dem eller Final Strike.
Selvom at spillet fik sin sidste store indholdsopdatering i september 2021, så har de heller ej slået fast overfor spillerne, der har investeret via mikrotransaktioner siden lanceringen, at en lukning snart ville komme.
Det er naturligvis stadig muligt for dem der allerede ejer Rocket Arena at spille videre, men noget kunne tyde på at dette også snart stopper.
Vi afventer nyt fra EA.