Gearbox har godt nok, ligesom mange andre studier ejet af Embracer Group, måtte gennemføre fyringer, men vi ved reelt set ikke hvor hårdt det er gået ud over det succesfulde Borderlands-studie.
Men nu kan det meget vel være at vi har de første detaljer om hvad de reelt set går og brygger på. Vi ved allerede at studiet har kapaciteten til flere projekter på én gang, og en ansats LinkedIn profil har nu åbenbart afsløret at de to store projekter er Borderlands 4 og en direkte efterfølger til Tiny Tina's Wonderlands.
Den her ansat er Studio Technical Director, som vist nok har styr på sagerne, men naturligvis er det svært at uafhængigt verificere de her detaljer, så tag det hele med et gran salt.
Dette kommer samtidig med at vi nærmer os en premiere på Borderlands-filmen, som instrueres af selveste Eli Roth, og som har været under udvikling i lang tid.