Alan Wake 2's Senior Gameplay Designer arbejder nu på Control 2

Ja, Remedy, I bliver bare ved med at gøre det I gør bedst.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-11-22

Remedy har været ret åbne omkring hvad deres planer reelt set er. Vi kender allerede til Vanguard (nu Kestrel), Condor og naturligvis også Control 2, en direkte efterfølger der fortsat befinder sig i præproduktion. Men holdet bag det projekt vokser nu en smule, for Leonid Stepanov rykker nu over.

Han har siddet som Senior Gameplay Designer på Alan Wake 2, og han er så afgørende en figur at han ikke skal udvikle de to store udvidelser til spillet; Night Springs og The Lake House, men rykker direkte videre. Det har han selv afsløret via X.

<social>https://twitter.com/Leonid_Games/status/1725635743240900861</social>

Remedy har dog slået fast, at spillet ikke går i fuld produktion før en gang næste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage