Siden Jeremy Clarkson, James May og Richard Hammonds exit fra det populære bilprogram for efterhånden mange år siden, så har Top Gear befundet sig i lidt af et limbo. Mange mener ikke helt at serien har kunne finde en ny rytme, og flere værter er kommet og gået.
Men åbenbart har et ret alvorligt styrt, hvor den seneste vært Andrew Flintoff kom ret slemt til skade under optagelserne, været dødsstødet for serien. Det er blevet afsløret via en meddelelse fra BBC, at showet helt og aldeles lukkes ned.
"Given the exceptional circumstances, the BBC has decided to rest the UK show for the foreseeable future."
Det betyder ikke at det ikke kan vende tilbage, men det lader ikke til at blive med den nuværende trio af værter, og heller ikke indenfor en overskuelig fremtid.