Ubisoft sætter også al markedsføring på X (Twitter) på "pause"

De følger blandt andet Apple, Paramount og Warner Bros. Discovery.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-11-25

Det startede med blandt andet IBM, så Apple, Paramount og Warner Bros. Discovery, men det er bare nogle få af de hundredevis af store virksomheder der henover de seneste måneder har valgt at stoppe markedsføring på X (Twitter), og dermed for alvor true omsætningsgrundlaget for hele platformen.

Samtlige virksomheder peger blandt andet på manglende moderation af indholdet, som har ledt til blandt andet antisemitisk og racistisk indhold, lydes det. Nu følger Ubisoft så trop. Ubisoft er tilsyneladende den første store spiludgiver der trækker sig helt, det skriver Axios.

Angiveligt var de i fuld sving med at markedsføre Assassin's Creed Nexus VR på platformen, men valgte pludseligt at trække stikket.

"We did have a campaign running. We paused advertising on X," siger en talsperson til Axios. Der findes ingen yderligere forklaring for nu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage