I september var det 30 år siden, at den første Jurassic Park film udkom - føler du dig også gammel nu?
Tilbage i slutningen af 80'erne og i 90'erne, anså man ikke en film eller en stor tv-serie som komplet, hvis det ikke også havde et spil tilknyttet. Engelske Ocean Software var eksperter i den slags og de stod bag udgivelsen af over 40 spil baseret på film eller tv-serier.
Det drejer sig om spil som Miami Vice, Batman, Top Gun, Cobra, Rambo, Highlander, The Flintstones, Knight Rider, Platoon, Robocop, Total Recall og naturligvis Jurassic Park. I anledning af 30 året for udgivelsen af den første Jurassic Park film, har retro spil labelen Limited Run Games samlet 7 klassiske 8bit og 16bit Jurassic Park spil i én samlet pakke.
Spillene inkluderet i The Jurassic Park Classic Games Collection indeholder klassikere fra blandt andet Game Boy, Sega Mega Drive, SNES og NES og er følgende spil:
Jurassic Park (NES)
Jurassic Park (SNES)
Jurassic Park (Game Boy)
Jurassic Park (Genesis)
Jurassic Park: The Chaos Continues (SNES)
Jurassic Park: The Chaos Continues (Game Boy)
Jurassic Park: Rampage Edition (Genesis)
Spillene fremstår som de gjorde originalt, men er blevet opdateret en smule med nye in-game kort, det er muligt at gemme ens spil og der er diverse quality-of-life opdateringer.
The Jurassic Park Classic Games Collection er ude nu til PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox Series X/S, Nintendo Switch og PC og koster lidt over 200 kr. Der findes også en The Jurassic Park Classic Games Collection Prehistoric Edition fysisk udgave, som koster lidt over 1000 kr. fyldt med Jurassic Park goodies, men denne er allerede udsolgt og kan først igen leveres i Q3 næste år.