Assassin's Creed Mirage var det første spil i serien fra Ubisoft Bordeaux - og det var en ganske solid debut, må man sige. De har tidligere arbejdet på Wrath of the Druids, en udvidelse til Assassin's Creed Valhalla og det lader til, at de fortsætter med at arbejde på serien.
Der er endnu ingen officiel annoncering fra Ubisoft Bordeaux, men de har hyret lead writer Rik Godwin "to continue working on the Assassin's Creed franchise", som må betyde, at Ubisoft Bordeaux arbejder på et nyt Assassin's Creed - især fordi der ikke kommer udvidelser til Assassin's Creed Mirage.
Rygter vil vide, at Ubisoft har ikke mindre end 11 Assassin's Creed spil under planlægning og udvikling, inkl. en remake af Assassin's Creed 4: Black Flag. To af disse projekter, Assassin's Creed Mirage og Assassin's Creed Nexus VR er udgivet og det næste spil i serien skulle blive Assassin's Creed Codename RED, som skulle udkomme mod slutningen af 2024.
Vi skal understrege, at der endnu ikke er nogen officiel annoncering af et nyt Assassin's Creed fra Ubisoft Bordeaux.