Lørdag blev skæbnesvanger for spilrevolutionen OnLive. Firmaet som vi kender det, blev ifølge flere kilder lukket, resterne købt op og massefyringer fandt sted.
Da Steve Pearlman i 2003 grundlagde firmaet med ideen om Cloud Gaming, varslede det nye tider for branchen. Her kunne man som forbruger streame sine spil og spille hits fra branchens store drenge. Take-Two Interactive, Sega, Ubisoft, Epic Games, Electronic Arts, Ubisoft, Atari, Codemasters, THQ, Warner Bros., Eidos Interactive og Disney Interactive Studios var bare nogle af sværvægterne, der kunne levere spil til platformen. Mere end 300 spil var OnLive oppe på i år, og antallet af OnLive-kunder var angiveligt på to millioner.

I går fik historien en lidt anden drejning. Først gik der rygter om konkurs, så blev betalingsstandsning bekræftet fra flere opsagte medarbejdere, og en anden anonym kilde gik så langt som til at fortælle, at det højeste antal spillere online på samme tid på tjenesten har været sølle 1800 (et tal der, efter Perlmans udtalelse om at "8000 servere til 1600 spillere ikke var rentabelt", lyder sandsynligt). Og det på trods af at Onlive var tilgængelig på Pc, Mac, Android, iOS og på vej til LG og GoogleTV.
I de sidste måneder har tendensen derfor virket klar: verden var parat til Cloud Gaming og dermed streaming af spil, og den antagelse blev kun forstærket, da Sony sneg sig ind på det nye marked for Cloud Gaming med købet af cloud-spil-tjenesten Gaikai til $380 millioner. Her på Gamereactor har vi ligeledes dækket tjenesten ved flere lejligheder på vores gadget-sider.
Men nu er det måske slut med eventyret.

<bild></bild>
Steve Pearlman, Onlives CEO forklarede på det sidste medarbejdermøde, at han havde arbejdet som en "non-stop fundraising machine," og at han ikke kunne klare opgaven længere. Pengene kunne ikke skaffes til at holde projektet kørende.
Nu er firmaet gået i det såkaldte "Assignment for the Benefit of Creditors,", hvilket i Californien er en form for betalingsstandsning, hvor én person tager hånd om resterne. Disse rester er dog allerede købt op af tredjepart, Perlman har endnu ikke oplyst hvem.
Der er naturligvis spekulationer om hvorvidt dette kan være Microsoft i et modsvar til Sonys opkøb af GaiKai, selvom Hewlett-Packard tidligere har vist interesse for foretagenet. Pearlman beskriver overfor sitet Joystiq den nye ejer som "en yderst velhavende og velkendt investeringspartner".
Om krakket fortæller han, at de 150-200 medarbejdere og antallet af servere der stod uberørte dagligt sugede penge ud af firmaets pengetank. Efter alt at dømme er omkring 20% af medarbejderne blevet tilbudt nyt job under den nye ejer, mens de resterende medarbejdere er blevet opsagt på stedet. Om den nye ejer er ombord grundet de forskellige patenter, eller fordi tjenesten skal fortsætte i en eller anden form, vides endnu ikke.
Hvorvidt OnLive lukker helt ned, eller dukker op under et andet brand er der endnu ingen konkrete informationer om. Men vi forventer, at de næste dage vil kaste mere lys over sagen.
Opdatering:
Sitet VentureBeat har nu fået fat i en officiel pressemeddelelse, der lover at tjenesten fortsætter trods weekendens udmeldinger og stormvejr.
"We can now confirm that the assets of OnLive, Inc. have been acquired into a newly formed company and is backed by substantial funding, and which will continue to operate the OnLive Game and Desktop services, as well as support all of OnLive's apps and devices, as well as game, productivity and enterprise partnerships.
The new company is hiring a large percentage of OnLive, Inc.'s staff across all departments and plans to continue to hire substantially more people, including additional OnLive employees. All previously announced products and services, including those in the works, will continue and there is no expected interruption of any OnLive services. We apologize that we were unable to comment on this transaction until it completed and were limited to reporting on news related to OnLive's businesses. Now that the transaction is complete, we are able to make this statement."
<bild></bild>