Den anden sæson af Halo-serien står muligvis til at lande i februar

Pablo Schreiber og Jen Taylor er tilbage som Master Chief og Cortana.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-12-03

Halo-serien blev ikke mødt med universel kritisk applaus, men serien formåede stadig at blive et massivt hit for Paramount+, og derfor fik en anden sæson et grønt lys stort set med det samme. Siden da har produktionen været i gang, og den har også været afbrudt af strejken.

Men noget tyder på at de nærmer sig at være færdige. Paramount har gjort hele den første sæson tilgængelig via Youtube, men før du klikker, så gælder dette desværre kun for amerikanerne (dog kan du jo bruge en VPN).

Der stod dog kortvarigt i beskrivelsen af den video, at seere bør "catch up before the new season streaming Feb 8th". Så kan vi forvente at det er premieredatoen? Ja, det kan vi nok.

Vi afventer dog stadig konkret nyt fra Paramount.

<social>https://twitter.com/Mr_Rebs_/status/1730355349033521283</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage