Ingen kampagne i Generals 2

Nyt C&C bliver ren multiplayer
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-08-21

Det kommende Command & Conquer, der for nyligt droppede undertitlen Generals 2 og sprang ud som free-to-play-titel, bliver et rent multiplayerspil. Der kommer ikke til at være nogen singleplayer-kampagne i spillet.

Det siger John Van Caneghem fra udvikleren Bioware Victory til PC Gamer. I stedet vil multiplayer og co-op skirmeshed mod computeren udgøre kernen i spillet.

Van Caneghem udelukker ikke, at man måske tilføjer en kampagne på et senere tidspunkt, "men det er noget vi endnu ikke har annonceret hvordan vi ville gøre", siger han.

Van Caneghem fortæller også, at planen på sigt er at lave nye Command & Conquer-spil i Red Alert og Tiberium-universerne, men at de i første omgang koncentrerer sig om Generals 2, fordi det er dét, spillerne har efterspurgt mest.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage