Tilskuerudgave af Dota 2 ude nu

Se turneringer og andet sjov
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-08-21

Valve har i dag udsendt en tilskuerudgave af deres kommende Dota 2. Den giver adgang til spillets mange og udførlige spectator-funktioner, der blandt andet lader dig se turneringskampe med kommentatorspor, både live og som "genudsendelse".

Tilskuerudgaven er ganske gratis, og kan blandt andet bruges til at se den kommende The International-turnering, hvor førstepræmien er $1 million. Har du Steam installeret, skal du blot klikke her for at hente tilskuerklienten.

Dota 2 er i øjeblikket i lukket beta, men man kan købe sig adgang for $25. Den endelige udgave af spillet bliver gratis.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage