Game Awards får hårde ord med på vejen af Pentiment-instruktør

Er der noget om snakken, synes du?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-12-11

Game Awards løb af stablen i sidste uge, og både branchefolk og forbrugere taler stadig om showet, afsløringerne og hvordan Keighley formåede at balancere det hele denne gang. Det lader dog til at ret mange, og særligt udviklere, er utilfredse med hvor meget tid der blev givet til hver takketale, og særligt hvor lidt showet generelt talte om det utal af fyringer der har domineret branchen i 2023.

Eksempelvis siger Obsidians Josh Sawyer, der har instrueret blandt andet Fallout: New Vegas og Pentiment, at der bliver dedikeret for meget tid til afsløringer af nye spil, og for lidt til de udviklere der angiveligt skal æres via uddelingen af priser.

<social>https://twitter.com/jesawyer/status/1733037746913001783</social>

I det hele taget lader der til at være mange der er vrede over at eksempelvis Hideo Kojima fik så lang tid til at afsløre OD, når der netop blev skyndt på dem der modtog priser. Keighley har dog sagt at dette adresseres fremadrettet:

<social>https://twitter.com/geoffkeighley/status/1733191542305931570</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage