Final Fantasy XVI solgte godt, men ikke helt lige så godt som udvikler Square Enix havde håbet. De satser på at ved at udgive spillet på PC, og muligvis også på Xbox en dag, samt at udgive to store udvidelser vil gøre noget ved denne situation, men noget tyder på at vi ikke skal regne med at se mere til dette univers efterfølgende.
Via et interview med Famitsu siger producer Naoki Yoshida, at vi ikke skal regne med en direkte efterfølger eller et spin-off.
"If you ask me if there will be anything related to FF16 in the future, I don't know. Since I don't know what will happen, I'd rather not say anything definite."
Vi krydser nu alligevel fingre for at vi vender tilbage på den ene eller anden måde.