The Day Before-udgiver kommenterer nu også på sagen

Og når ja, udvikler Fntastic er begyndt at skifte navn til "Eight Points".
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-12-12

Sagaen om det kontroversielle The Day Before fortsætter, og det hele bliver mere og mere absurd som dagene går. Først udkom spillet i Early Access d. 7 december, i går afslørede udvikler Fntastic at de lukkede deres døre, og nu kommenterer udgiver Mytona på hele fadæsen.

Via X har de ligeledes udgivet en besked på hvid baggrund, hvor de slår fast at de åbner for refunderinger for alle der har spillet The Day Before.

<social>https://twitter.com/mytona_official/status/1734359076690362582</social>

Desuden lader det til at Fntastic har gang i noget ret tvetydigt, eftersom de godt nok har lukket studiet med øjeblikkelig virkning, men nu tilsyneladende er gået i gang med at skifte ejerskab på i hvert fald en af deres tidligere titler til et nyt studie ved navn "Eight Points". Det har folk fundet ud af på Reddit.

Vi følger aktivt sagen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage