Først udkom The Day Before, og var tydeligvis ikke det spil der var blevet fremvist eller lovet, så valgte Fntastic at lukke deres døre, og nu er spillet helt fjernet fra Steam, alt imens udgiver Mytona tilbyder refunderinger til vitterligt alle. Sagaen er nu slut.
Og med det mener vi at hvis du navigerer forbi Steam, så er der ikke længere en måde at købe spillet på, og vi går kraftigt ud fra at det ikke kommer tilbage, selvom at hverken Fntastic eller Mytona direkte har sagt at det var planen at fjerne spillet direkte. Faktisk sagde udvikleren til at starte med, at serverne ville forblive åbne.
Udvikleren har stille og roligt fjernet sig selv fra alle kommunikationsplatforme bortset fra X, hvor de for nylig sagde dette til vrede forbrugere.
<social>https://twitter.com/FntasticHQ/status/1734425910055678275</social>