Engang var E3 messen i USA den største spilmesse i verden, men i de seneste år er det gået ned ad bakken med høj fart. Arrangørerne bag, Entertainment Software Association (ESA) har de sidste par år forsøgt at få stablet nye messer på benene, men det har ikke lykkedes dem.
Nu har The Washington Post i en artikel skrevet, at ESA bekræfter at E3 messen er lukket ned permanent og at de ikke forsøger at arrangere E3 messer i de kommende år.
Stanley Pierre-Louis, ESA's president og CEO siger:
After more than two decades of hosting an event that has served as a central showcase for the U.S. and global video game industry, the Entertainment Software Association has decided to bring E3 to a close.
COVID pandemien ændrede på den måde de store spiludgivere nåede ud til deres publikum på, da de var tvunget til at sende forud-indspillede trailer-shows ud på Youtube og andre platforme og de har nok vurderet, at det er en langt billigere, og måske næsten lige så effektiv, måde at nå deres målgruppe på.
Stanley Pierre-Louis siger:
We know the entire industry, players and creators alike have a lot of passion for E3. We share that passion. We know it's difficult to say goodbye to such a beloved event, but it's the right thing to do given the new opportunities our industry has to reach fans and partners. Companies now have access to consumers and to business relations through a variety of means, including their own individual showcases.
E3 2020 blev aflyst på grund af COVID, mens E3 2021 blev afholdt som en remote event, der ikke blev modtaget ret godt. E3 i både 2022 og 2023 blev aflyst og nu er det altså officielt helt slut med E3 messen.
I stedet vokser Gamescom i Tyskland år for år, så forklaringen på E3 messens død ligger ikke udelukkende i branchens nye måder at nå målgruppen på. Måske E3 messen bare ikke kunne omstille sig hurtigt nok, efter at verden ændrede sig efter COVID.