I går kunne vi løfte sløret for et ret stort preview baseret på adskillige timer i selskab med det kommende Tekken 8, der lander allerede i næste måned. Men er du stadig ikke helt overbevist, så kommer der faktisk også en demo, og er du på PS5, så sker det lige om lidt.
Det er blevet afsløret via en pressemeddelelse, at denne demo lander allerede d. 14 december, altså i morgen torsdag, på PlayStation 5. Bare rolig, dem på PC og Xbox Series får også adgang, det sker bare først d. 21 december.
Her kan du spille det første kapitel af kampagnen, bruge Versus Mode og Arcade Quest, så det er ret meget. Du kan passende checke vores preview ud her.