Naughty Dog arbejder på adskillige "ambitious brand new single player games"

Og derfor måtte The Last of Us Multiplayer lade livet.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-12-16

For nylig afslørede Naughty Dog, efter masser af spekulation, at de har lukket helt ned for udviklingen af The Last of Us Multiplayer. Dette skete, ifølge dem, primært fordi det gik op for dem hvor mange ressourcer dette ville koste at vedligeholde en stor, centrale live service-titel.

Nej, i stedet arbejder studiet nemlig på flere singleplayer-titler, som de beskriver som "ambitious" og "brand new". I et blogindlæg siger de specifikt dette:

"We have more than one ambitious, brand new single player game that we're working on here at Naughty Dog, and we cannot wait to share more about what comes next when we're ready."

Det vides ikke helt præcist om hvorvidt "brand new" refererer til en ny IP, men rygterne har tidligere peget på mindst én ny IP.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage