Baldur's Gate 3 kommer ikke til Game Pass

Larian Studios bekræfter i et interview, at deres kæmpehit ikke er på vej til Game Pass.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2023-12-18

Da det kom frem at Baldur's Gate 3 ville udkomme til Xbox i starten af december, var der nok mange der håbede på, at det ville lande direkte på Game Pass. Det viste det sig ikke at gøre, men det har ikke stoppet mange fra at håbe, at spillet ville lande på den populære abonnements-service snart. Det lader dog ikke til at være tilfældet.

I et interview med IGN, siger Swen Vincke, stifter af Larian Studios sådan her:
"Oh, we always said from the get-go, it wasn't going to be on Game Pass, it's not going to be on Game Pass. So look, we are in the business of making a game that has a beginning, middle, and an end. We made a big game, so I think there's a fair price to be paid for that, and I think that is okay. We don't charge you any micro-transactions on top of it, so you get what you pay for. Upfront it's a big meaty game. So I think that should be able to exist as it is. This is what allows us to continue making other games."

Så hvis du har en Xbox og gerne vil spille et af årets bedste spil, så må du betale hvad det koster, da det ikke lader til at komme til Game Pass. På den anden side, ville det også være uklogt af Vincke at bekræfte, hvis det i virkeligheden var på vej til Game Pass, da det helt sikkert ville påvirke salget her i den vigtige julehandel.

Har du prøvet Baldur's Gate 3 på Xbox?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage