Sony er bange for at blive overhalet af Microsoft efter Activision opkøb

Lækkede dokumenter afslører at Sony er bekymret for den "incredible strategic value" opkøbet af Activision vil give Microsoft.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2023-12-20

Nogle af jer har måske stærke holdninger omkring massemediernes ansvar i forhold til de informationer der er sluppet ud igennem det her læk, og vi føler også med Insomniac. Vi kommer aldrig til at dele concept art, gameplay-optagelser eller direkte fremvise andet lækket materiale. Men i forhold til de faktuelle oplysninger der nu er offentligt kendt, så kan vi heller ej lade som om at den her information ikke eksisterer. Som Jeff Grubb siger, så er det nyheder, og vi er et nyhedssite. Men det betyder ikke at vi ikke tager stilling, det gør vi altid. Du kommer til at finde denne paragraf før en række af de nyheder om Insomniac-lækket i løbet af dagen. Tak for jeres forståelse.

I de stjålne interne dokumenter, som ransomware gruppen Rhysida har lagt offentlig tilgængelig på nettet efter Insomniac hacket, kan man læse at Sony i en præsentation er bekymret for at Microsoft vil overhale Sony, hvis Microsofts opkøb af Activision går igennem, takket være den "incredible strategic value" som Microsoft vil få på live service spil, mobil og PC markedet.

Sony lægger især vægt på Game Pass og Call of Duty og er bekymret for at Call of Duty vil gå hen og blive eksklusiv til Xbox i 2027. Det kunne dog tyde på, at de lækkede dokumenter er gamle, da Sony og Microsoft har indgået en 10 årig aftale om Call of Duty på PlayStation.

Der nævnes også, at Call of Duty kombineret med Game Pass "could provide a massive threat" til PlayStation Plus og at Microsoft vil bruge "timing and in-game differentials as the weapons" for at vinde Call of Duty publikummet over på Xbox.

Insomniac Games hacket rammer altså ikke kun Spider-Man udvikleren, men også Sony selv, hvor blandt andet disse fortrolige dokumenter nu ligger frit tilgængeligt online. Det bliver interessant at se, hvad dette hack kommer til at betyde for Insomniac Games og Marvel samarbejdet i den kommende tid - det er svært at forestille sig, at Marvel er specielt tilfreds med situationen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage