Den bredere mediebranche konsolideres kun yderligere hele tiden, hvor de kontrollerende giganter enten opkøber nyere konkurrenter, eller smelter sammen med hinanden for at skabe endnu større entiteter.
Warner Bros. og Discovery gennemførte eksempelvis en konsolidering for ikke alt for længe siden, og nu kan det være at denne vil smelte sammen med et af de tilbageværende store studier, Paramount.
Insider Sara Fischer har afsløret via Axios, at Warner Bros. Discovery CEO David Zaslav og Paramount Global CEO Bob Bakish har mødtes for at diskutere en mulig sammensmeltning. Zaslav har angiveligt også talt med Shari Redstone, som er ejeren af Paramounts moderselskab, National Amusements Inc, omkring netop sådan en aftale.
Naturligvis vides det ikke om dette materialiseres, og heller ej om det vil blive godkendt af de nødvendige juridiske instanser for at gå igennem, men det ville betyde at Max og Paramount+ ville blive til den samme tjeneste, og at CBS News og CNN ville blive kombineret også.
Lige nu er det ikke officielt, men rygterne svirrer i Hollywood.