Det kommende guitarspil Rocksmith har fået en ny udgivelse. Spillet lander på PlayStation 3 og Xbox 360 allerede næste måned, nærmere bestemt den 27. september. PC-folket må vente lidt længere, indtil den 18. oktober.
Meldingen kommer direkte fra Ubisoft Nordic selv, via udgiverens Facebook-side.
I modsætning til spil som Guitar Hero og Rock Band kan Rocksmith spilles med enhver elektrisk guitar eller bas.