Nu træder vi snart ind i et nyt år, men det er samtidig også bare overgangen fra en måned til en anden, og det betyder at der lander nye spil via PlayStation Plus. Mere specifikt ankommer der tre relativt store titler via PlayStation Plus Essential.
Via PlayStation Blog fremgår det at det bliver A Plague Tale: Requiem, Nobody Saves the World og Evil West der bliver januar måneds udvalg, og de erstatter Lego 2K Drive, PowerWash Simulator og Sable allerede d. 1 januar.
Du kan altså tilføje sidstnævnte til dit bibliotek inden da, selvom at tømmermændene sikkert trykker.
Er du tilfreds med det udvalg?