Ifølge SteamDB, blev der udgivet 14.535 spil på Steam sidste år, hvilket er omkring 2.000 mere end i 2022 og mere end 6.400 flere spil end i 2019. Det lader ikke til, at antallet vil falde her i 2024, da der allerede i skrivende stund er udkommet 80 spil på Steam i 2024.
Den anden platform, som kommer tættest på er Nintendo Switch eShop, hvor der udkom 2.360 spil.
Flere brugere af Steam er begyndt at klage over, at det er svært at finde rundt på platformen og at det er svært at få et overblik over hvad der er udkommet, når der hele tiden kommer så mange spil. De potentielt gode spiloplevelser forsvinder i strømmen af shovelware, som er begyndt at oversvømme platformen.
En af grundene til den store mængde nye spil, er at der er lettere og billigere at få fat i udvikler tools til spiludvikling, men mange brugere mener også, at det er fordi at Valve ikke rigtigt modererer platformen længere. De tillader stort set at alt bliver udgivet der.
Det samme gælder i øvrigt brugere på Nintendos eShop, der efterhånden også har svært ved at finde det de skal bruge på grund af de mange nye shovelware udgivelser, hvor nogle udviklere øjner let tjente penge på lav-kvalitetsprodukter, som de kan sprøjte ud hele tiden. Også her har brugerne opfordret Nintendo til at moderere eShop'en mere end de gør i dag.