Selvom at man kan blive ret ferm til at skrive hurtigt og præcist på touch-baserede tastaturer, så er der mange der mener at det aldrig bliver lige så godt som fysiske taster, og sådan nogle kan du snart få på en iPhone.
Youtube-bruger MrMobile (som i øvrigt laver glimrende videoer) har løftet sløret for virksomheden Clicks, der nu fremstiller et særligt cover til iPhone-modeller, der også tilføjer et fysisk tastatur. Via lidt fiksfakseri i iOS kan man desuden forhindre software-tastaturet i at poppe op mens Clicks er slået til, så man får meget mere skærm i samme ombæring.
Clicks fås kun til iPhone for nu, og også kun med amerikansk tastatur, men i afsløringsvideoen, som du kan se herunder, afslører MrMobile at der både er flere sprog på vej, og Clicks-covers til diverse Android-enheder.
Du kan se med herunder.
<social>https://www.youtube.com/watch?v=e2n2ftM-MwI&pp=ygUGY2xpY2tz</social>