AMD lancerer nye "gamle" CPU'er ved CES

AMD har løftet sløret for både 8000-serien med integreret NPU, samt nye modeller i den ældre 5000-serie med understøttelse af AM4-platformen.
Tekst: Kim Olsen
Publiceret 2024-01-09

På relativt overraskende vis har AMD valgt ikke bare at introducere deres helt nye 8000-serie af CPU'er under CES, men ligeledes afsløre nye modeller i den lidt ældre 5000-serie af desktop CPU'er også.

Den nye serie hedder, på lettere forvirrende vis, 8000G, og er bygget på den nye, moderne Zen 4-arkitektur, men bruger samtidig en del færre kerner. Der er fire modeller, som rangerer fra otte til fire kerner, dog med det dobbelte antal tråde. Topmodellen hedder 8700G og består af otte kerner og 16 tråde med 5.1GHz boost til $329.

Den billigste model hedder 8300G med fire kerner og otte tråde, og som booster til 4.9GHz, og her er prisen endnu ukendt, dog bliver den lavere end $179. De to topmodeller har en indbygget NPU, og alle er designet omkring minimal strømforbrug med en TDP på 65 watt.

De nye 5000-serie modeller forlænger AM4-platformens levetid. Der er to nye ottekernede modeller, to sekskernede modeller, og de hedder Ryzen 7 5700X3D, Ryzen 5 5700, Ryzen 5 5600GT, og Ryzen 5 5500GT

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage