Efter flere dages rygter er det nu officielt; Microsoft afholder et Xbox og Bethesda Developer Direct torsdag den 18. januar klokken 21.00 dansk tid.
Eventen vil give fans "an inside look at a selection of highly anticipated games coming to Xbox Series X|S, PC, and Game Pass". Spillene i fokus er denne gang Senua's Saga: Hellblade II, Indiana Jones fra svenske MachineGames, Avowed fra Obsidian og endelig Ara: History Untold.
Developer Direct formatet går lidt tættere på spillene og sætter udviklerne i centrum, som fortæller om det spil de er ved at lave. Det er ikke en trailer kavalkade som vi ofte ser med de her streamede events.
Umiddelbart efter Developer Direct, vil ZeniMax Online Studios afholde en Elder Scrolls Online præsentation, som vil afsløre spillets næste store kapitel, som indeholder en ny story line og en ny zone og som skulle udkomme senere i 2024.