Forvent ikke mere af samme skuffe fra Robocop: Rogue City-udvikleren

Og det lader heller ikke til at spillet kommer til at lande på Game Pass eller PlayStation Plus.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-01-12

Robocop: Rogue City var en af 2023's solide positive overraskelser, og det lader til at de fleste fans er enige om at spillet hædrer licensen med en ret trofast fortolkning. Desværre lader det ikke umiddelbart til at udvikler Teyon at gøre det til en serie.

Spillets instruktør, Piotr Łatocha, har nemlig lettere nedslående nyheder i et interview med Exputer, hvor han afslører at der er ingen planer om DLC, om en direkte efterfølger, eller at tilføje spillet til Game Pass eller PlayStation Plus.

Det betyder ikke at der ikke kunne ske noget i fremtiden, men det er i hvert fald ikke på tegnebrættet lige nu. Det ville dog komme bag på os hvis udgiver Nacon ville droppe ideen om en efterfølger, særligt efter at det blev udgiverens mest succesfulde lancering nogensinde.

Hvad synes du om spillet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage