MSI afslører ny monitor der snyder for dig ved CES

Implementeringen af AI i skærmen bringer dig faretruende tæt på en unfair fordel.
Tekst: Kim Olsen
Publiceret 2024-01-12

Ved første øjekast er der ikke noget usædvanligt ved MSI's MPG 321URX QD-OLED, der er blevet afsløret ved årets CES-messe, da den byder på 4K, 240Hz, 0.03ms respons, Vest ClearMR13000, OLED Care 2.0, VRR, ALLM, HDMI 2.1 - at det du forventer.

Men den markedsføres også på visse features, som nogle ville kalde snyd. Ikke bare byder skærmen på et såkaldt "Optix Scope", som giver dig indbygget zoom, lidt ligesom et kikkertsigte, selv i spil der ikke tilbyder det, og det gælder også multiplayer-spil - nej, der er også AI Skysight.

AI Skysight bruger en kunstig intelligens til at scanne spillets minimap, for så at tydeligt indikere hvilken vej potentielle fjender kommer fra - der er sågar en såkaldt "instant detect"-funktion. Desuden er der en RGB-baseret health bar, der viser dine livspoint i spil hvor du har procentvis liv, selv hvis spillet selv ikke vil vise dig det.

Igen; alt dette virker i de største multiplayer-titler medmindre skærmen aktivt blokeres.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage