Fremtidige Battlefield-titler vil igen sigte efter at tilbyde "de mest realistiske ødelæggelser"

Serien var engang ledende indenfor det felt, specifikt.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-01-15

Vi ved lige nu at der er en række store Battlefield-projekter i støbeskeen, deriblandt et nyt fra DICE, et fra det nye studie Ripple Effect og mange andre. Fælles gælder dog for disse, at realistiske ødelæggelser vil forblive en del af seriens DNA, og måske sågar fylde mere fremadrettet.

I et nyt jobopslag ovre hos DICE fremgår det netop, at det nu er en af kerneopgaverne for serien; altså at fremvise de mest realistiske ødelæggelser.

"We're looking for a Senior 3D Artist like you to help us create the most realistic and exciting destruction effects in the industry."

Selve opslaget er fra Ripple Effect, som tidligere har været støttestudie, men som nu arbejder på deres helt eget spil.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage