Selvom der naturligvis findes et utal af forbrugere verden over der direkte foretrækker såkaldte live service-titler fremfor singleplayer-spil, så er det også associeret med nok fejlslagne forsøg på at monetarisere, udnytte og levere direkte ringe optimerede spil ved lanceringen, at udgivere gerne undgår dem helt.
Eksempelvis har vi nu fundet ud af, at når Rocksteady selv refererer til Suicide Squad: Kill the Justice League, så kalder de det netop ikke et live service-spil. I den seneste udgave af Play Magazine siger Product Director Darius Sadeghian dette:
"We don't really think of our game as fitting with any particular label. It's still full of the DNA that infuses the Batman: Arkham series - those foundations of story and character are absolutely central to our process...story-wise, this is easily our biggest game, but we're also really keen on being there for players who want to stay with us and continue the adventure. It's really important to us that we're generous with the people who play our game, so for the first year after launch, we've got masses of new content that will be completely free for people who own the game."
Men, om man glæder sig eller ej, det er jo et live service-spil, ikke sandt?