For nylig blev det endelig afsløret, at The Mandalorian og lille Grogu får deres helt egen spillefilm, som går i produktion allerede senere på året. "Fint, men hvad så med en fjerde sæson af serien", tænker du så måske.
Og svaret er ligeledes relativt simpelt; det kommer simpelthen an på hvordan filmen klarer sig i biograferne når vi når så langt, som også betyder at ventetiden på en fjerde sæson, hvis den bliver lavet, bliver meget lang.
Ifølge The Hollywood Reporter var manuskripterne faktisk klar, men grundet strejker blandt skuespillere så blev planerne ændret, og det blev i sidste ende til den her spillefilm.
Vi forventer ikke at filmen dukker op før sent i 2025, og det er lige nu det tidligste estimat.