Microsoft slog ret hurtigt fast, da de løftede sløret for deres Developer Direct-udsendelse der løber af stablen i morgen, at Indiana Jones-spillet fra Machine Games vil spille en afgørende rolle. Det fik mange til at spekulere om hvorvidt spillet mon lanceres i år.
Og det gør det, det ved vi nu med sikkerhed er planen. Det har Microsoft nemlig selv bekræftet via en artikel på Xbox Wire.
De bekræfter specifikt at Senua's Sage: Hellblade II, Avowed, Ara: History Untold og Indiana Jones, der er de centrale headlinere, alle lander i løbet af 2024.
Vi regner med at der kommer til at være flere spil der bliver fremvist end bare disse fire, og vi afventer med spænding hvad Microsoft har klargjort.