Palworld har rundet 4 millioner solgte eksemplarer

Spillet har også slået rekorden for det højeste antal samtidige spillere på Steam.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2024-01-22

Det går rigtigt hurtigt for Palworld i øjeblikket. Spillet solgte 1 million eksemplarer på bare 8 timer - og nu har det rundet 4 millioner solgte eksemplarer på bare 3 dage.

Søndag eftermiddag blev Palworld derudover det ikke-F2P-spil i historien, som havde flest samtidige spillere på Steam nogensinde, med lidt over 1,2 millioner spillere.

Det er ganske imponerende statistikker for et spil, som startede med at være et mindre PC-projekt for fire hobby-udviklere og som er udviklet på 3 år. Nu lader det til, at Palworld bliver en kæmpe succes for japanske Pocket Pair, da spillet kan præstere fremragende salgstal på trods af at det er tilgængeligt på Game Pass og at det stadig kun er i early access.

Palworld er ude på Xbox Series X/S, Xbox One og PC - har du prøvet det?
<social>https://twitter.com/Palworld_EN/status/1749047519265632440</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage