New Star GP er en old-school arkaderacer og man kan ikke lade være med at tænke på Sega Virtua Racing når man spiller det. Spillet har nu fået et udgivelsesvindue som hedder marts - en helt præcis dato blev ikke annonceret.
Det blev heller ikke præcist annonceret, hvilke platforme det kommer til, ud over PlayStation, Xbox, Nintendo Switch og PC. Vores gæt er, at de kommer både til de nye konsoller men også til PlayStation 4 og Xbox One.
New Star GP er helt tydeligt en arkaderacer og det er inspireret i motorsportens kongeklasse Formel 1. I karrieredelen starter man i noget der ligner F1 biler fra 1980'er og så arbejder man sig op gennem tiden, for at slutte af i moderne F1 biler. Der bydes på en fuld karrieredel men også forskellige Championships, der både kan spilles alene eller sammen med venner.
New Star GP ser ud som et rigtigt godt bud på en old-school arkaderacer og det er nu i early access på PC og der er en demo, du kan prøve på Xbox.