Hogwarts Legacy bryder nu 14 år gammel tradition i USA

Spillet er det første "non COD or Rockstar game" der har genereret flest dollars på det amerikanske marked i 2023.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-01-23

Vi hører ofte at spilbranchen er domineret af en række ret så centrale IP'er, såsom Call of Duty og FIFA, og det er i hvert fald sandt på det amerikanske marked, hvor enten Call of Duty årligt, eller Rockstar når de udgiver et spil, har genereret flest dollars i løbet af året.

Den tradition har varet i 14 år, men blev i 2023 brudt af Hogwarts Legacy. Ligesom i England er det nemlig det nye Harry Potter-spil der tager den endegyldige sejr, det fremgår af den endelige salgsrapport fra det amerikanske marked via GamesIndustry.

Det skal naturligvis siges at Hogwarts Legacy udkom i februar, hvorimod Modern Warfare III ankom med bare få uger tilbage af året, som fortsat siger noget om hvor stærkt et greb den serie har om det amerikanske marked, men besejret, det er det altså blevet.

Det sidste spil der formåede at gøre dette, altså at slå Call of Duty eller Rockstar, på det marked var Rock Band tilbage 2008.

Desuden steg den samlede omsætning fra spilbranchen i USA med 1% sammenlignet med 2022 med et samlet salg på $57.2 milliarder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage