Apple menes at have solgt over 180.000 Vision Pro headsets i weekenden

Den er også blevet et populært mål for scalpers, angiveligt.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-01-24

Der findes rigtig mange der mener at det er uhørt og nærmest absurd, at Apple tager $3500 for det kommende Vision Pro-headset, der lander i de amerikanske butikker d. 2 februar. Men noget tyder på at selvom at Vision Pro er et klassisk "halo product", altså noget der skal skabe blikfang og samtale mere end at sælge masser af enheder til enkelte forbrugere, så er de kommet godt fra start.

Faktisk siger Engadget at efter der blev åbnet for forudbestillinger inden weekenden, så forventes Apple at have solgt mindst 180.000 headsets igennem i løbet af de sidste par dage.

Apple-analytiker Min-Chi Kuo mener at headsettet er direkte udsolgt lige nu, og at nogle af dem også er gået til såkaldte "scalpers", som kommer til at forsøge at sælge det til overpris over de næste uger og måneder.

Tidligere har der svirret rygter om at Apple håber at sælge 500.000 headsets i løbet af 2024, og de er så sandelig blevet placeret på en solid løbebane mod det mål.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage