Fortnite står nu til at vende tilbage på iOS via nye Epic Games Store-app

Epic har i sinde at udnytte Apples mere åbne AppStore-politik.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-01-27

I første omgang blev Fortnite fjernet fra iOS af Apple, fordi Epic havde sneget alternative betalingsmetoder ind i selve appen for at undgå at betale Apples serviceomkostninger. Det endte i en retsag, som i sidste ende afgjorde at Apple ikke behøvede at tillade Fortnite på deres platform.

Men for nylig er Apple, igennem EU's nye DMA-lovgivning, blevet nødsaget til at tillade såkaldt "sideloading", og dermed har Epic tænkt sig at relancere Fortnite via en alternativ, ny Epic Game Store-applikation til iOS.

Dette har Epic afsløret via et indlæg på X, selvom at de ikke kender den konkrete tidslinje endnu.

<social>https://twitter.com/EpicNewsroom/status/1750616436957933711</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage