Mortal Kombat 1 har solgt tre millioner eksemplarer

Det går ret godt for Netherrealm generelt.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-01-29

Tilbage i november måned afslørede udvikler Netherrealm Studios, at deres nyeste kampspil i den ikoniske serie, Mortal Kombat 1, "næsten" havde solgt tre millioner eksemplarer. Dette var godt og vel to måneder efter lanceringen i september.

Nu i januar har Warner Bros. Discovery CEO David Zaslav slået fast i et interview med Variety, at spillet officielt har ramt det tal.

Det lyder ikke af så meget, men kampspil har som regel en længere hale, og det forventes at spillet vil blive ved med at sælge i en længere periode, ligesom tidligere Mortal Kombat-spil.

Ydermere afslører Zaslav, at Mortal Kombat er blandt de fire franchises under Warner Bros. Entertainment som vurderes til at være over $1 milliard værd udover Harry Potter, Game of Thrones og DC.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage