Vi har vidst i noget tid at James Gunn var på udkig efter den skuespillerinde der fremadrettet skal spille Supergirl i hans nye DC-filmunivers, der sparkes i gang med Superman: Legacy næste år.
Og nu ved vi hvem det er, og fans af House of the Dragon bliver uden tvivl begejstrede. Gunn har nemlig bekræftet via Threads, at det er Milly Alcock der skal spille Supergirl.
Det lader til at hun dukker op i Superman: Legacy, men der er også planlagt en separat film ved navn Supergirl: Woman of Tomorrow, som lige nu er ved at blive skrevet, men som er planlagt som en del af den første DC-filmfase.
Legacy lander d. 11 juli 2025. Hvad synes du om valget?