Sega of America har fyret cirka 15% af deres ansatte

61 ansatte har indtil videre fået sparket.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-02-01

Først Unity, så Microsoft, og sidenhen et utal af andre - ja, januar har mildest talt været et blodbad i spilbranchen, hvor tusindvis af ansatte har fået sparket, tilsyneladende fordi der er blevet hyret for meget ind under COVID-19, men som også næsten føles som en slags "trend".

Den seneste fyringsrunde er sket hos SEGA of America, som er blevet afsløret af en Twitter bot sat op til at monitorere fyringer ved navn WARN (Worker Adjustment and Retraining Notification).

Den har slået fast at 61 ansatte, eller godt og vel 15% af virksomheden er blevet fyret for nylig. Denne bot er understøttet af Californiens lov af samme navn, der kræver at større virksomheder skal indikere overfor staten hvis der skal ske en større fyringsrunde 60 dage inden de pågældende ansatte fyres.

SEGA har ikke selv ville kommentere på det, men det er altså lige så godt som en bekræftelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage