Vi arbejder på højtryk på vores endelige anmeldelse af Suicide Squad: Kill the Justice League, eftersom vi har fået adgang samtidig med dem der har forudbestilt Deluxe-udgaven af spillet.
Og hvor mange er der egentlig af dem? Vi kender endnu ikke til konkrete salgstal, og det kan både være at spillet allerede nu klarer sig bedre på konsol, eller at mange bare venter til den endelige lancering.
Men kigger man på Deluxe Edition-kunder der har spillet siden ugens begyndelse, så ser det lidt skidt ud på Steam. SteamDB har registreret et peak på lige over 7000 spillere online samtidig, som ærlig talt ikke er synderligt godt for en AAA-titel.
Starfield ramte 230.000 spillere på Steam på sin første Early Access-dag, og det vidste forbrugere sågar ville ankomme på Game Pass få dage senere, som ikke er tilfældet med Suicide Squad: Kill the Justice League.
Tror du at spillet kan finde succes?