Palworld har nu rundet 19 millioner spillere

7 millioner af dem er på Xbox og det er dermed den største 3. party release på Game Pass nogensinde.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2024-02-01

Ind imellem lander der bare spil, som med det samme bliver et fænomen og det kan nogle gange være svært lige at se hvorfor. Palworld er et af de spil og når man spiller det, er det tydeligt at det langt fra er færdigt, men det rammer alligevel et eller andet i tiden, så gamere over hele verden suger det til sig.

Palworld er udviklet af den lille japanske udvikler PocketPair og det udkom i Early Access på PC og Xbox den 19. januar. På de to uger er det kun gået én vej for spillet og det op, op og op. Nu kan PocketPair meddele, Palworld har 19 millioner spillere; 12 millioner på PC og 7 millioner på Xbox og med 3 millioner daglige brugere på Xbox er det den største 3. party release på Game Pass nogensinde.

Det er svært at se hvor det ender for Palworld, men lige nu går det kun én vej og det bliver spændende at se, om Nintendo får fjernet spillet fordi de mener at det lægger sig for tæt op af deres Pokémon spil - eller om det blot fortsætter med at vokse og lander i ligaen med Minecraft, Fortnite og lignende spil-fænomener.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage