Spørger du Microsoft, så lader det til at de på sigt gerne vil udgive flere af deres spil på konkurrerende platforme, og i flere måneder har der svirret rygter om at det første bevis på dette bliver Bethesda Softworks' Hi-Fi Rush fra udvikler Tango Gameworks, der blev et stort hit efter lanceringen sidste år.
Nu er der sågar kommet flere rygter på bordet. Brugere på Reddit har gravet i kildefiler fra en nylig opdatering til spillet på PC og Xbox, og har fundet in-game t-shirts specifikt dedikeret til en kommende PlayStation-version. De har også fundet t-shirts dedikeret til en Switch-version, som hovedpersonen Chai kan bruge.
Faktisk er der særlige kostumer til hver af de kommende versioner til PlayStation, Switch og Epic Games Store, som vist bekræfter at det snart kommer til andre platforme.
Ønsker du også at se platformindehavere begynde at udgive deres spil på andre platforme, og sågar konkurrerende platforme?
<social>https://twitter.com/IdleSloth84_/status/1753186840411017539</social>