Rygte: Et remake af Uncharted: Drake's Fortune er på vej

Er det så mon Naughty Dog selv der har fået den tjans?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-02-06

Selvom at fans generelt har været tilgivende, så er der også andre der har hånt udvikler Naughty Dog for at have brugt meget tid på at enten restaurere eller genskabe gamle titler de seneste år, snarere end at give os nye spil.

Det lader dog ikke til at Sony er færdige med at mine Naughty Dogs fortid for guldkorn, for angiveligt er det også et remake af Uncharted: Drake's Fortune på vej. Både Nick Baker og John Clarke siger separat via XboxEra-podcastet, at de har hørt det samme.

Åbenbart er projektet i en slags testfase, og selvom at der ikke er nogen garantier, så siger Baker at "it is, at the very least, being very strongly considered." Clarke slår dog fast, at der lige nu ikke er tegn på at det er Naughty Dog selv der skal lede projektet, og heller ej Bluepoint, der udviklede 2015's Uncharted: The Nathan Drake Collection.

Vi anbefaler at du tager det hele med et gran salt, men hvad synes du om selve ideen?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage