Angiveligt er Elden Ring: Shadow of the Erdtree midt i QA-testing

Det betyder at vi ikke er langt fra en lancering.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-02-07

Vi har hørt fra flere forskellige kilder efterhånden, at Elden Rings store nye udvidelse, Shadow of the Erdtree, ikke er langt fra en lancering, og dette bakkes nu op af en lille opdatering på hvor langt udvidelsen er kommet igennem udviklingsprocessen.

Som GamingBolt skriver er der, over de seneste dage, blev tilføjet et hav af opdateringer til spillets kildefiler, som kan ses via SteamDB. Disse filer hedder blandt andet "qa-release", "qa-debug", "dev-release", og "dev-debug", som alle peger på at udvidelsen lige nu befinder sig i QA-stadiet, hvor testere gennemprøver alt indholdet og indrapporterer tekniske fejl og andre problematikker, som så kan blive rettet af udviklerne.

Det er ikke nødvendigvis et kort stadie, men det betragtes som værende sidste udfordring inden en lancering, så vi regner virkelig ikke med at der kommer til at gå længe nu.

Glæder du dig?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage